Tiden ...Lige nu...

Jeg oplever at tiden lige nu, igen er begyndt at bevæge sig, efter en vejrmæssigt fantastisk sommer, men energimæssigt tung sommer.

Det fornemmes som om at tiden kalder på beslutninger, afslutninger og begyndelser.

Men rigtig meget det med at beslutte eller tage beslutninger, at stå fast, at stå ved, at trampe i jorden.

At stå fast og at stå ved handler rigtig meget om os selv.

Står vi ved hvem vi er?

Står vi ved det vi kan?

Står vi ved vores eget potentiale?

Står vi ved os selv?

Eller er vi forstyrret af hvad andre siger, gør og mener?

 

At stå ved og stå fast kan lyde som en simpel og lige til ting.Men jeg oplever at det er den på ingen måde er ligetil – vi påvirkes af så mange ting, både udefra men også indefra i os selv.

Vores opdragelse, vores kulturarv, vores families æts historie og udtryk, samfundet – er alle ting der er med til at påvirke og til tider ”forstyrre” os.

Vi har så mange erfaringer og viden liggende i ovennævnte – vi skal blot huske at det er gamle erfaringer og gammel viden, og derfor ikke altid er brugbart – lige her og lige nu – i det liv vi lever.

Den gamle viden og erfaring kan bruges til at give indsigt, forløsning og forståelse og ikke mindst en erfaring om hvad vi ikke skal eller vil eller ønsker at fører videre til og i vores eget liv.

Jo mere vi kan og tør stille os fri af det gamle og skabe nye erfaringer og nye fortæller - jo mere oplever jeg at vi kan stå ved os selv.

Det er tiden - og tid – til at beslutte om fortiden skal trækkes med ind i fremtiden – eller om vi tør slippe – og stå ved os selv, tør se vores eget potentiale, stå ved det vi kan og stå ved hvem vi er lige her og lige nu og resten af vores liv.

 

Jeg arbejder stadig på det….

Tør du give slip…og stå ved dig selv??

 

Rigtig god dag 🙂