Om Venskaber

Jeg oplever i øjeblikket at rigtig mange ting vendes, bøjes, strækkes ud, opdages, efterforskes, analyseres og revurderes.

For mig er det pt. Venskaber, som jeg er gået på opdagelse i.

Det er ikke forbi jeg har et ønske eller behov for at ændre de venskaber jeg har, men blot for at blive klogere på, hvad, hvorfra og hvorledes det enkelte venskab er for mig og for at blive klogere på hvordan jeg selv er som ven i et venskab.

 

Hvornår er en relation et venskab?

Hvornår er en relation et bekendtskab?

Hvornår er en relation blot blevet en relation fra et givent tidspunkt, men hvor indhold, samvær, opmærksomhed, interesse og priotering er forsvundet eller gledet ud?

 

Et venskab for mig er i bevægelse, det er levende, der er en gensidig kontakt, en gensidig interesse, en gensidig tanke til hinanden indimellem.

Det er for mig ikke kvantiteten af tiden sammen der vægter om venskabet er tæt eller værende, det er kvaliteten af tid sammen, nærværet, det er lysten til at kende til og have interesse for at kende til hinandens liv samt at have lyst til at dele sit liv og oplevelser med hinanden, det er det der for mig kendetegner og er vigtigt i et venskab.

 

Ændrer venskaber sig?

Ja det gør de, det grundlag, den energi, det fællesskab som venskabet startede på eller omkring, ændre sig, helt naturligt, i takt med alder, interesser, livsværdier og prioteringer.

Man kan vælge krampagtigt at holde ved et venskab og den form det blev skabt i, fordi sådan er det og sådan skal det forblive, eller man kan vælge at lade det flyde og folde sig ud eller folde sig sammen, lade det følge en helt naturlig bevægelse.

Det ikke let når et venskab folder sig sammen, det gør ondt og gør mig trist, men samtidig har jeg lært at det er helt naturligt og en del af livet. Derfor har jeg en stor glæde i de venskaber, gamle som nye, der folder sig ud, der bevæger sig, der er gensidige, der har indhold og interesse, der har en fælles priotering.

Om jeg er en god ven, det vil jeg lade være op til mine venner og venskaber at afgøre, men jeg prioterer at være nærværende i tiden vi er sammen, jeg forsøger at prioterer at have tid sammen, jeg sender tanker i dagligdagen og jeg sender en hilsen når ansigtet flyver forbi i mine tanker.

 

Går du nogensinde på opdagelse i dine venskaber?